Computeren kan udføre enorme regnestykker meget hurtigt. Derfor er den god til at løse indviklede opgaver.
På mange måder minder computerens programmer om det, der foregår på en stor togbane med godsvogne.
Godsvognene kører varer - eller informationer - frem og tilbage. Varerne afleveres til adresser eller lagre forskellige steder.
De forskellige typer varer skal måske køre på bestemte spor og på bestemte tider.
Varerne bliver også sorteret, så madvarer kommer i kølevogne, mens biler kommer i åbne vogne.
Farligt gods får sit helt eget tog med særlig køreplan, fordi det kræver øget sikkerhed.
En kontrolenhed sørger for, at signalerne langs sporene viser rødt og grønt, så togene ikke støder sammen.
I computerens programmer er det data, der bliver styret rundt til de rigtige steder langs de rigtige kanaler og efter bestemte prioriteringer.
Det sikrer, at der kan udføres korrekte beregninger, og at der kommer resultater ud af beregningerne.
Programmerne kan udføre meget komplicerede opgaver - lige fra at afvikle computerspil til at styre en rumstation langt væk fra Jorden.
Alle de avancerede programmer er faktisk bygget op af de samme enkle bestanddele:
1. Funktioner - ligesom ligninger i matematik. Man putter data ind og computeren laver så en eller flere beregninger på dem, og vender tilbage med de data, der er resultatet af beregningerne.
2. Betingelser - afgør, hvordan computeren går videre i programmet.
Et eksempel på en betingelse kan være: "Hvis du trykker på tast "x", skal din figur hoppe. Betingelser bruger sammenligninger til at afgøre, hvordan programmet skal gå videre. Her bruger man typisk udtryk som "mindre end" (<), "lig med" (=) og "større end".
3. Løkker - bruges når computeren skal gentage de samme beregninger i programmet flere gange. På den måde kan du lettere gøre det samme ved mange data.
4. Lister, som er en slags bibliotek, hvor man kan gemme og hente informationer, efterhånden som der er brug for det. Det gælder både input, mellemregninger i forskellige stadier eller facit klar til output.
Alle de opgaver computeren udfører, sker ved hjælp af digitale instrukser.
Disse instrukser er bare lange rækker af nuller og 1-taller.
Man kalder også digitale instrukser for maskinkoder.
Det er meget svært for mennesker at overskue disse maskinkoder.
Derfor skriver man programmer til computeren i programmeringssprog.
Det er lettere at arbejde med, fordi de består af almindelige ord, tal og bogstaver.
Når programmøren har skrevet instrukserne til computeren i programmeringssprog, bliver de automatisk oversat til maskinkode. Man siger, at de kompileres.
Computerens processor kan fortolke maskinkoderne, og når de kører igennem computeren, kan de blive til video, musik, spil eller alle de andre ting, man bruger en computer til i dag.