Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 gik han i gang med at rette op på de uretfærdigheder, som han mente, at Versaillesfreden havde påført Tyskland.
Ingen af stormagterne greb ind, da Hitler oprustede, genindførte værnepligten og gradvis udvidede det tyske område.
Ved hjælp af trusler lykkedes det Hitler i marts 1938 at få indsat en nazistisk regering i Østrig.
Den12 marts rykkede tyske tropper ind, og den 13 marts blev Østrigs "Anschluss" (dvs. tilslutning) offentligt bekendtgjort, og landet ophørte med at eksistere som en selvstændig stat.
I september samme brugte Hitler på samme måde trusler og "sabelraslen" for at få det såkaldte Sudentenland i Tjekkoslovakiet indlemmet i Det tredje Rige.
Den tjekkoslovakiske regering afviste at bøje sig for de tyske krav, men på et møde mellem stormagterne Tyskland, Italien, Frankrig og England fik Hitler deres godkendelse til at indlemme området.
Den engelske regering under Neville Chamberlain troede på "appeasement", der på dansk kan oversættes til "fredeliggørelse".
Hvis man imødekom Hitlers rimelige krav, ville han blive tilfreds, og man kunne opbygge et tillidsfuldt forhold mellem Europas stormagter.
Det var en fejltagelse! Hitler fortsatte med at udvide Det tredje Rige, men da han 1. september 1939 angreb Polen, sagde England og Frankrig fra, og erklærede Tyskland krig.