I fi lmen taler Katja med bioakustiker, Cand. Scient. Nina Eriksen fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
Nina er tilknyttet forskningsprojektet:”Lyd i Oceanerne”.
Projektets hovedformål er at indsamle højkvalitetsoptagelser af lyd fra fisk og pattedyr i oceanerne, derudover forsøger forskerne at registrere og måle baggrundsstøj i havet fra den tiltagende skibstrafik.
For mange af havets dyr er lyd den vigtigste kilde til information om omgivelserne i havet.
Dyr bruger lyd til at snakke sammen, finde hinanden, finde deres bytte, finde vej og til at undgå rovdyr. Disse dyrs biologi kan ikke forståes uden at man kender til deres lyde og hvad de bruger dem til.
Forskerne håber, at de med de indsamlede forskningsresultater, kan medvirke til at sætte fokus på truslen mod mange af havets dyrearter.
Nina Eriksen fortæller at forskerne bruger hydrofoner, når de skal indsamle deres videnskabelige dataer.
En hydrofon er en undervandsmikrofon som bl.a. bruges til at optagelse af hvalsang og fiskelyde.
Ved hjælp af elektronik omsætter hydrofonen lydens tryk til en spændingsforskel.
Denne spændingsforskel kan computeren (med det rette program) omskrive til et diagram.
Forskerne kan på denne måde registrere lyd, der ikke kan høres med det menneskelige øre.
Find et computerprogram, der kan omsætte lydoptagelserne til kurver og diagrammer.
Katja viser det lille stykke keramik, der ”opfanger” lyden i en hydrofon. Det er et lille stykke keramik (piezokeramik), der registrerer lydens tryk i en hydrofon.
Ordet Piezein stammer fra Græsk og betyder at “trykke sammen”.
Piezokeramikstykket består af små krystaller. Når lyden rammer disse krystaller presses de
sammen. Derved skabes en spændingsforskel, der via en forstærker og en computer kan omsættes til lyd, der kan høres af os mennesker (forskerne), og til lyddiagrammer.